Back to All Events

Case Competition: Bootcamp

Case competitions fylder mere og mere i studielivet, men hvad er udbyttet og hvordan går man til sådan en opgave?

I Dansk Markedsføring har vi i 3 år ført case competition, som en del af vores tilbud til studerende i Aalborg. I den senere tid, hvor flere case competitions er vundet frem, har vi stillet os spørgsmålet: "Er der egentligt nogensinde nogen, der har taget sig tiden til at gå bagom og definere fænomenet?"

Derfor kan I nu se frem til vores næste event, hvor vi forsøger at komme nærmere case competitions.

Der vil bl.a. være oplæg fra sidste års vinder af Dansk Markedsførings Case Competition, Christina Hald Holdensen, hvor hun bl.a. fortæller om forberedelsen op til, det at være med, og det spændende arbejde i at kunne præsentere et løsningsforslag for en jury efter blot et par timers arbejde.

Efter det første oplæg afholdes en workshop i ideation ved lektor René Holm Andersen og adjunkt Stine Nørkjær Nielsen fra UCN. De vil her give værktøjer til, hvordan man, i grupperne, kan arbejde struktureret med idéudvikling.

Vi skal også arbejde med en konkret case - stillet af VisitNordjylland. Opgaven løses i grupper, som blandes på tværs af studieretninger og til sidst finder vi en vinder. Grupperne arbejder frem mod at levere en præsentation for en jury.

Blandt grupperne finder vi en vinder og efter vi har kåret en vinder, går vi alle på Zwei Grosse til en afsluttende netværksseance.

Formaliteter:
Adresse: AAU, CREATE Rendsburggade 14
Tidsrum: 16:30-20:30

Under arrangementet vil der foruden de flotte præmier være forplejning fra vores samarbejdspartner CA - karrierepartner og a-kasse.

Arrangementet er støttet CA Students - Din karrierevej til erhvervslivet, Kommunikation og Sprog og Lån & Spar Bank.

Earlier Event: October 5
Virale reklamekampagner med effekt
Later Event: November 29
Digital markedsføring m. Thomas Bigum