Et kig ind i marketingsjunglen

digital partners.png

Dansk Markedsførings studerende i Aalborg har øget fokus på digital markedsføring. Men hvordan navigerer man rundt i den jungle af muligheder, den digitale verden består af? Det ved mediebureaet Digital Partners noget om.

Af Jeppe Damm

I en verden af nye tendenser og trends, hvor det kan være svært at finde fodfæste, er Dansk Markedsføring Studerende Aalborgs helligste mission at udvide studerendes vi- dens-horisont indenfor kommunikation, marketing og reklame.

Denne tirsdag aften var det dog studenterforeningens bestyrelse, som fik vidensbanken fyldt op, da vi var inviteret indenfor hos de dygtige folk bag det aalborgensiske mediebureau Digital Partners.

Aftenens nøgletema var DMS Aalborgs digitale tilstedeværelse, og i godt selskab med Lars Meyer og Stefan Mortensen, beg- ge partnere hos Digital Partners, var aftenens agenda at afdække og optimere studenterforeningens såkaldte digitale økosystem.

Og som det er med de fleste økosystemer, så skal det digitale være i balance for at kunne fungere. For om man vil det eller ej, så er datadrevet og digitaliseret markedsføring i høj grad kommet for at blive.

Digi-løsninger er fremtiden

Blandt de deltagende var formand Kenneth Esbensen, der fortæller, at DMS Aalborg længe har ønsket at få rådgivning på studenterforeningens nuværende og fremtidige digitale markedsføring og strategi:

– Vi har gennem fem år vækstet i alt fra arrangementsstørrelse, tiltrækning af store fagprofiler og samarbejdsaftaler. Nu er tiden kommet til, at vi optimerer vore interne processer, og det føler jeg, at vi får sat i fokus i samarbejdet med Digital Partners.

Således gik snakken over datadrevet markedsføring, som Lars Meyer og Stefan Mortensen mener er yderst relevant for DMS Aalborg, fordi foreningen hvert semester har en stor mængde studerende gennem systemet, som samlet set kan bidrage til særdeles brugbar indsigt i målgruppen. Her var retorikken fra Stefan Mortensen klar:

– Inden jeres kunder går ud ad døren, så̊ skal i have skabt kontakt med dem.

Hvilket understreger Digital Partners filosofi om, at data er nøglen til nye kunder. Med et øget fokus på at afdække målgruppen gennem data, vil det eksempelvis være muligt at skabe ’look-alikes’, som er personer, der er identiske med allerede eksisterende kunder. På den måde, er det muligt at målrette annoncering mod ’look-alikes’ og derved i større grad generere leads.

 

Mobile marketing

Et andet stort ønske på DMS Aalborgs digitale ønskeliste har længe været mobile marketing. Her fik Lars Meyer og Stefan Mortensen præsenteret mobile marketings mange muligheder, og ikke mindst hvordan det via fx smatphonen er nemmere at opnå større tilslutning til arrangementer.

Der blev altså i sandhed delt ud af bureauets store viden, og snakken gik således over alt fra Google AdWords til alternative tilmeldingsløsninger til arrangementer.

Aftenens møde blev afholdt i Digital Partners’ nye lokaler i centrum af Aalborg, og det er meget sigende for bureauets fremgang, at en udvidelse har været nødvendig.

På kort tid har bureauet fået flere store kunder i butikken som fx Politikken og Socialdemokratiet. Alle virksomheder er blevet succesfuldt guidet rundt i den til tider uoverskuelige, digitale jungle.

Digital Partners’ vokseværk fortæller også, at digitale bureauer er blevet en nødvendig- hed i en branche, der er i konstant forandring. Flere og flere virksomheder har anerkendt den digitale markedsføring og mangler rådgivning fra fagfolk, der ved, hvad der rør sig. Denne aften var det DMS Aalborgs tur, og dét er noget, der sættes pris på i den frivillige studenterforening:

– Vi drager hjem med friske øjne på vores forretning og med konkrete tiltag til at styrke vores position som frivillig studenterbestyrelse og organisation, for- klarede formand Kenneth Brogaard Esbensen efter det udbytterige møde.

Værdifuldt indblik

Med en stor base af fremtidige kommunikations- og marke- tingaspiranter i bestyrelsen, var det yderst interessant at få ind- blik i den digitale verdens man- ge muligheder. Flere bestyrelsesmedlemmer er på studier, der oftest er meget teoriorienteret, og derfor er det altid lære- rigt at få et indblik i en potentiel fremtidig arbejdsplads, altså den praktiske verden.

Aftenens udbytte gjorde, at DMS Aalborg på alle måder er blevet bedre rustet til fremtidens krav til digital markedsføring. Med Digital Partners’ ekspertise, er vi nu ét skridt nærmere at kunne navigere i den digitale marketingsjungle.

digital partners 2.png