Job i bestyrelsen

Har du en stor passion for marketing, kommunikation eller grafisk arbejde? Og har du lyst til at lave strategier og planlægge faglige events til studerende? Så er det lige præcis dig, vi søger! 

Dansk Markedsføring Studerende – Aarhus søger lige nu nye bestyrelsesmedlemmer, der brænder for at gøre en forskel for det faglige og sociale studieliv i Aarhus.

Arbejdet som bestyrelsesmedlem

Som en del af bestyrelsen vil du være med i alt fra idégenerering til markedsføring og klargøring af arrangementer. Ydermere vil arbejdet bestå i at udbrede kendskabet til Dansk Markedsføring blandt de marketing- og kommunikationsstuderende i Aarhus.

Bestyrelsesarbejdet vil give dig en unik mulighed for at få erfaringer med markedsføring og eventplanlægningen. Du vil få eksklusiv adgang til et stærkt fagligt netværk, og du vil få mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer inden for netop det fagområde, hvor du ønsker at styrke dine markedsføringskompetencer.

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du er i gang med enten en bachelor- eller professionsbachelor uddannelse, og at du har minimum 2 år tilbage af studierne. Hvis du har erfaring inden for enten grafik, eventplanlægning, tekstforfatning, sociale medier eller videoproduktion, er det et plus, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for det, du laver, er initiativrig og har lyst til at være med til at gøre en forskel i Dansk Markedsføring Studerende - Aarhus.  

Du skal kunne afsætte cirka 10 timer om måneden til bestyrelsesarbejdet, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder og andet arbejde. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet, men som bestyrelsesmedlem får du medlemskab af Dansk Markedsføring og vigtigst af alt, får du en fantastisk mulighed for at udvide både dit sociale og professionelle netværk samt få yderst værdifuld erfaring til dit CV. 

Hvem er vi?

Dansk Markedsføring er Danmarks største netværk for kommunikations- og markedsføringsprofessionelle. Aarhus-afdelingen er en studenterforening for studerende med interesse for kommunikation, marketing og medier. Vores formål er at bygge bro mellem studielivet og erhvervslivet gennem afholdelse af faglige og lærerige arrangementer. 

Hvis du er interesseret og ønsker at gøre en forskel hos os, så send en motiveret ansøgning samt dit CV til stud-aarhus@markedsforing.dk.

Ønsker du at vide mere om bestyrelsesarbejdet, kan du kontakte bestyrelsesformand Simon Christiansen på mobil: 28 51 01 03 eller sende en mail til ovenstående mailadresse. 

ANSØGNINGSFRIST: DEN 23. APRIL 2019